Hvem er vi
Erhvervsudvikling Karby - i daglig tale kun kaldet EU Karby - er en forening med deltagelse af virksomheder, private, foreninger og det offentlige, og foreningen så dagens lys i starten af 2000.

EU Karby skal være en attraktiv samarbejdspartner, som hjælper iværksættere eller eksisterende firmaer og deres ansatte med at formulere ansøgninger til EU, kommune og lignende. Samtidig skal EU Karby sørge for opfølgning på ansøgninger og medvirke til at samle medlemmerne for at løfte store opgaver i fællesskab. Desuden skal EU Karby understøtte, stimulere og videregive informationer og oplysningsvirksomhed. EU Karby samler også medlemmerne til informationsmøder med erfaringsudveksling, og medvirker i markedsføring samt søge samarbejde med andre foreninger og organisationer, herunder Morsø Kommune og Morsø Erhvervsråd.

Her er nogle eksempler på, hvad foreningen kan være med til at rådgive om og yde konsulentbistand til:
- Fundraising
- Forretningsudvikling - Ide- & produktudvikling - Markedsføring - Eksport - Produktionsstyring - Kvalitetsstyring - Turisme og - Projektstyring.
- EU Karby er målrettet de mindre virksomheder, landbrug, foreninger og iværksættere på Mors, Thy og Salling.

Mange har en god ide, men mangler hjælp for, at kunne føre den ud i livet. Her kan vi for eksempel hjælpe med at få ideen gennemarbejdet, eller søgt de steder, hvorfra der er mulighed for et tilskud eller finansiering, indskyder Otto Lægaard, inden han fortsætter:

- Gennem kurser og kaffemøder med inspiration og orientering om erhvervs aktuelle emner, søger EU Karby at bidrage til udvikling og vækst af medlemsvirksomhederne, skaffe liv i udkantsområderne og fastholde og udbygge miljø, kultur og natur, så området bliver et dejligt sted at bo i og gæste for turisterne.